Oprindelse af stepmotorer

Oprindelsen af ​​stepmotorer kan spores tilbage til det tidlige 20. århundrede, hvor deres udvikling går gennem flere vigtige stadier.

 

Oprindelse og tidlige opfindelser (1918-1923)
1918: Den amerikanske opfinder Frank W. Wood ansøgte om et patent (udstedt i 1922, patentnummer US 1.408.555) for at fremstille rotoren trin for trin ved at aktivere forskellige kombinationer af fem sæt statorspoler. Dette er en af ​​de vigtige teknologiske prototyper af stepmotorer.

1919: Briten CL Walker opnåede et britisk patent på en reaktiv stepmotor ved hjælp af en fortandet stator-rotorstruktur, der lagde grundlaget for stepmotorer med variabel reluktans (VR).

1920: CB Chicken og JH Tain opnåede et amerikansk patent, der foreslog et "sandwich-struktur"-design, som øgede drejningsmomentet i et lille volumen og yderligere fremmede praktisk anvendelse.

 

Første praktiske anvendelser (1920'erne)
Omkring 1923: Den britiske flåde anvendte ovenstående principper på fjernstyrede-kanonsystemer og kanonstyringssystemer på krigsskibe ved at bruge reaktive stepmotorer (VR-type) og skifte strømretninger via drejekontakter for at opnå præcis vinkelkontrol.
I samme periode blev denne teknologi også anvendt på drivenhederne til torpedolanceringsretning, hvilket markerede stepmotorens overgang fra laboratorie- til militærtekniske applikationer.

 

Teknologisk udvikling og navngivning
Oprindeligt kaldt "trin-for-trinmotoren", og den blev efterhånden kendt som stepmotoren eller stepmotoren.
Dens arbejdsprincip er baseret på elektromagnetisk drejningsmoment, der roterer rotoren "trin for trin" ved at ændre strømningssekvensen af ​​statorviklingerne, hvor hvert trin svarer til en fast vinkel (trinvinkel).